23948sdkhjf

Testbutik skal afprøve handelslivet i ny Roskilde-bydel

I Roskilde er man i gang med at udvikle en helt ny kreativ bydel ved navn Musicon bestående af virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. 

Bydelen skal stå færdig om fem til 10 år, og nu vil sekretariatet for Musicon åbne en form for testbutik, der skal afdække mulighederne for handelsliv i området, skriver sn.dk

Projektet er døbt CoLab2 og har foreløbig en tidshorisont på halvandet til to år. Det skal fungere ved, at skiftende butikker flytter ind med forskellige typer sortimenter. 

- Tiden er den helt rigtige til at prøve nogle ting af for at finde ud af, hvordan handelslivet i bydelen kan se ud, og hvem der vil være med. Vi tester næsten altid nye ideer på Musicon, inden vi finder de permanente løsninger, og det ligger i vores DNA at udvikle tingene sammen med brugere og aktører. Forhåbentlig står vi om to år med en masse viden, erfaringer og netværk, som kan bruges til at skabe liv i stueetagerne i de mange nye bygninger langs Rabalderstræde, siger projektleder Gunilla Rasmussen fra Musicon-sekretariatet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078